Dette websted bruger cookies, som er afgørende for optimal drift af dette websted. Vi bruger flere cookies til at understøtte valgfrie funktioner i stedet eller til at indsamle anonyme brugsstatistikker til forbedring af dette websted. Mere information
Vi har opdateret vores privatslivspolitik. Du kan se vores vores opdaterede privatlivspolitik her.

Karen tjekker sine
sensorglukoseværdier
på sin mobil.

Clair bruger sin app til at overvåge sine blodsukkerniveauer

SEKS GRUNDE
TIL AT BRUGE GUARDIAN CONNECT ALLEREDE I DAG.

UNDGÅ HYPO-HÆNDELSER, NÅR DU DYRKER SPORT ELLER TRÆNER

Regelmæssig fysisk aktivitet har en meget positiv virkning på dine glukoseværdier om du er professionel sportsudøver eller blot træner for at være i god kondition, og derfor spiller en vigtig rolle for din diabetes. Øget fysisk aktivitet kan dog sommetider være vanskelig at styre, når du har diabetes. Med Guardian Connect behøver du blot at kaste et hurtigt blik på din telefon for at se glukoseniveauet under en aktivitet. Guardian Connect advarer dig, når du kommer under dit målniveau, og hvis dit glukoseniveau falder brat. En rettidig advarsel giver dig de oplysninger, som du har brug for, til at kontrollere dine glukoseværdier, reagere på ændringerne i niveauet og dermed hjælpe dig med at undgå en hypo-tilstand.

SOV GODT

Er du bekymret for lavt blodsukker om natten? Det er du ikke ene om. Der er altid en risiko for at få en hypo-tilstand om natten. Selvom du gør, hvad du kan, for at undgå det, lykkes det ikke altid. Men tænk, om du ikke vågner, når niveauet er lavt. Det er en skrækkelig tanke. Med Guardian Connect kan en alarm fra din iPhone vække dig, før dit glukoseniveau bliver lavt. Med en rettidig besked behøver du ikke længere at være bange ... sov godt.

RO I SINDET BAG RATTET

Du ved sikkert, at du altid skal kontrollere dit blodsukkerniveau, før du kører. Når du har lavet din kontrol før køreturen, kan du takket være Guardian Connect køre afsted i forvisningen om, at du får en advarsel, hvis dit glukoseniveau falder brat.

KONCENTRÉR DIG OM DIT ARBEJDE OG IKKE DIT BLODSUKKER

Det kan være vanskeligt, at styre din diabetes døgnet rundt, ofte kræver dit job din fulde opmærksomhed. Dit blodsukkerniveau kan forstyrres af stress eller stor arbejdsbyrde, der får niveauet til at falde eller stige uden varsel. Guardian Connect advarer dig øjeblikkeligt om hurtige forandringer i sensorværdierne, så du kan  koncentrere dig om dine arbejdsopgaver med ro i sindet.

NEMMERE AT REJSE

Vil du gerne rejse? Så ved du, hvor træls det er at opleve en hypo-tilstand i lufthavnen lige før sikkerhedskontrollen, eller når du går rundt og ser på seværdigheder i en smuk by.  Jetlag eller en uvant situation forstyrrer din normale rutine. Her kan Guardian Connect hjælpe dig med at overvåge dit glukoseniveau og advare dig om mulige problemer.

KONTROLLÉR DIT BARNS GLUKOSENIVEAU, NÅR I IKKE ER SAMMEN

Det er hårdt arbejde at tage sig af et barn, der har diabetes. Mange gange er du i tvivl om, hvorvidt du gør det rigtige, og du bruger masser af tid på at tænke på dit barns blodsukkerværdier. Eller du er bekymret for, at deres glukoseniveau falder, når de er alene. Guardian Connect kan give ro i sindet. En af appens mest spændende funktioner er overførsel af oplysninger til din egen smartphone eller en anden tilsluttet enhed. Forældre og pårørende der tager sig af dit barn kan endog få gratis SMS-advarsler, hvis glukoseniveauet falder eller stiger ud over et fastsat område. Guardian Connect er hos dem, selvom du ikke er.